×

Uanset om dine smerter er arbejds- eller fritidsrelaterede, kan den rette behandling hjælpe. Det er vigtigt, at du opsøger en fysioterapeut for at få den rigtige hjælp og ikke venter for længe med at få et behandlingsforløb tilrettelagt. Smerter belaster vores nervesystem og udtrætter vores krop og sind. Eksempelvis, hvis du har fået et hælspore, tvinger din krop straks dig til at bruge nogle kompensatoriske bevægelsesstrategier for at du kan bibeholde det sædvanlige aktivitetsniveau. Du vil begynde at gå anderledes for at undgå at træde på den smertende hæl, og det kan give yderligere gener, eventuelt i hoften eller i lænden.
Målet med et behandlingsforløb hos en fysioterapeut kan være at blive fri for smerter eller at holde gener nede for at opnå den bedst mulige livskvalitet.
Ved den første behandling hos mig vil der altid være en undersøgelse af dine symptomer, som inkluderer fysiske tests og interview for at danne et grundlag for en diagnose og planlægning af behandlingsforløbet. Jeg anvender også en aktiv tilgang til behandlingen, hvilket betyder, at jeg vil instruere dig i, hvad du selv kan gøre for at behandle og forebygge dit problem, ikke mindst nogle gode øvelser til at bruge hjemme.
Løsninger finder vi i fællesskab!
Akupunkturbehandlinger – læs her →
K-Laser terapi – læs her →
Typisk 2-6 konsultationer er nok til at opnå en optimal og vedvarende effekt.